Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Josef og jeg studerer Civilingeniør - Bygningsdesign på 2. semester ved SDU. Som person er jeg meget udadvendt, og i min fritid elsker jeg at læse bøger og manga, at spille klaver, være sammen med venner, og dyrke sport.
Jeg har ikke altid været glad for skolen. Det er kun for nyligt, at min akademiske side er blevet vækket, så jeg forstår helt sikkert hvorfor mange børn/unge ikke får så meget ud af standard, kedelig klasseundervisning.
Hver person absorberer viden forskelligt, og hvis jeg sidder med nogen, uanset alder og intelligens, som er villige til at lære et af mine kompetence-fag, er jeg stensikker på, at jeg vil efterlade dem klogere end før.
I løbet af mine leveår har jeg arbejdet en række af meget forskellige jobs. Bl.a. som salgsleder i Lidl og Netto, og som frivillig i både en mindre genbrugsforretning WeFood, men også ved en dagsinstitution hos Ungdommens Røde Kors, hvor jeg virkelig lærte at komme på niveau med børn og unge, som har anderledes behov.
Derudover har jeg været i millitæret i 12 måneder hos Ingeniørregimentet. Både som værnepligtig, og under Hærens Reaktionsstyrke Uddanelse, hvor jeg i Juli 2025 blev udnævnt Konstabel-Kampingeniør. Mine oplevelser og erfaringer fra hæren har virkeligt gavnet alt som hedder stresshåndtering, selv-disciplin og lignende.
Jeg savnede selv sådan en tutor/underviser der forstod de ovennævnte pointer da jeg var yngre, så jeg er meget ambitiøs om mit værk. Min tilgang til lektionerne er ekstremt skræddersyet til lige netop den elev jeg har siddende foran mig, så de får mest ud af vores tid sammen.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!