Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har altid haft en interesse i at lære fra mig. Jeg elsker at møde den enkelte i øjenhøjde og fokusere på at forklare et emne eller en opgave på en måde, som passer til individet. Jeg har fokus på at være tålmodig, lyttende og forstående.
Jeg har blandt andet erfaring i at undervise unge, som kæmper med ord- og talblindhed samt autisme. Herigennem har jeg fået kendskab til læringsmetoder som tegninger i hånden og læring gennem tale og leg.
Jeg er dog meget bevidst om, at undervisningen kun fungerer, hvis undervisningsmetoderne fungerer for individet.
Mit mål er at skabe et trygt rum med plads til fejl, forbedringer, udvikling, tilbagegang og smil på læben ;-)
Lidt personligt om mig:
- jeg har spillet teater det meste af mit liv og bruger i dag en del tid som teaterinstruktør
- jeg elsker at stå på ski og spise is
- i min fritid spiller jeg violin og læser en hel masse bøger
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!