Hej!
Jeg hedder Freja og jeg holder sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse i sommers. Til daglig arbejder jeg som afløser på et plejehjem, hvor jeg har lært værdien af tålmodighed, nærvær og at kunne tilpasse mig mange forskellige mennesker. Det er erfaringer, jeg tager med mig i rollen som tutor.
Jeg elsker at lære fra mig og går meget op i at skabe et trygt og hyggeligt læringsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål og være nysgerrig. Jeg ved, hvor frustrerende det kan være, når noget ikke giver mening, og derfor arbejder jeg altid på at forklare tingene enkelt og forståeligt. For mig er det vigtigt, at man ikke bare lærer hvordan man gør noget, men også forstår hvorfor. Når man kan se sammenhængen og meningen bag det, man arbejder med, bliver det både lettere og langt mere motiverende.
Som tutor lytter jeg til den enkelte elev og tilpasser min forklaring til deres niveau og behov. Det er vigtigt for mig, at man føler sig set, forstået og godt tilpas, når vi arbejder sammen. Selvom noget måske er svært, skal der også være plads til at kunne hygge sig.
Når jeg sætter mig noget for, gør jeg mig umage – både i skolen og i min fritid. Jeg styrketræner en del og elsker at være kreativ, hvad end det er med tegning, projekter eller andre idéer der dukker op.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at finde ro, overblik og motivation i det fag, du kæmper med – og forhåbentlig give dig følelsen af, at tingene endelig “klikker”.