Hej
Jeg hedder Josefine og er 17 år gammel. Jeg bor i Snekkersten sammen med min familie bestående af min mor, far, lillebror og storebror. Til dagligt går jeg i skole på Espergærde Gymnasium i 2g. Jeg er en glad, smilende og positiv person. Jeg kan godt lide at skabe en god stemning og sørge for at folk omkring mig har det godt. Jeg har førhen gået til fodbold, hvor jeg elskede det, at det var en holdsport, da jeg godt kan lide at være social. Derudover er jeg meget kreativ og er ofte i gang med nogle kreative projekter. Jeg er dog også en meget struktureret person, og jeg kan godt lide, at tingene bliver gjort ordentligt.
Jeg har altid været meget glad for at gå i skole og lære. I folkeskolen var jeg både på matematik og dansk talentcamp, og jeg tog en Cambridge eksamen i engelsk. Her på gymnasiet har jeg valgt studieretningen samfundsfag A og matematik A.
Jeg har mange børn i min familie, og derfor er jeg vant til at omgås med yngre. I skolen hjælper jeg ofte andre i min klasse med enten at forstå noget teori eller løse nogle opgaver, da jeg ofte fanger det hurtigt, og så kan jeg godt lide at lære det fra mig, for at hjælpe de andre. Jeg prøver ofte at forklare det forholdsvist simpelt, og så er det vigtigt, at den jeg hjælper ikke får en følelse af, at de er dumme og aldrig kommer til at forstå det. Derudover forsøger jeg også at sørge for at det ikke er mig der løser problemet, men derimod hjælpe dem på vej til selv at forstå det, så de selv løser det og får en følelse af tilfredshed bagefter.