Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en frisk og glad pige, som til daglig studerer Statskundskab. Jeg er STX-student fra Ørestad Gymnasium, hvor linjen var Engelsk A og samfundsfag A. Jeg har dog efterfølgende læst matematik op fra B til A-niveau.
Som underviser er jeg rolig, tålmodig, struktureret og motiverende overfor mine elever. Jeg vil altid sikre mig, at min elev føler sig tryg ved at spørge og prøve nye ting af, som han/hun finder svært, og jeg vil rose vedkommende for at komme ud af sin komfortzone. Det kan være grænseoverskridende nok at sidde med en fremmede og lave opgaver, som man synes er svære, så jeg går meget op i at eleven føler sig godt tilpas.
Lidt om mig:
Sideløbende med mit studie bruger jeg meget tid på træning og venner, og jeg er kendt for at være en let omgængelig person med et empatisk og roligt væsen - også i pressede situationer. I mine sabbatår har jeg rejst verden rundt, arbejdet i en børnehave samt arbejdet som lærervikar på min gamle folkeskole. Jeg håber at jeg gennem GoTutor kan finde en løsning. hvor der kan skabes et trygt og godt læringsmiljø, hvor også eleven er engageret.
Jeg glæder mig til at møde dig!