Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Johanne. Jeg er en smilende og udadvendt person, som nyder at lære nye ting og at lære fra mig. I min fritid er jeg aktiv, men nyder også stillesiddende hobbyer som at hækle, læse eller arbejde med andre kreative projekter.
Jeg har tidligere ageret som tutor for andre elever på min ungdomsuddannelse i fagene dansk (som fremmedsprog) og engelsk. Jeg har derfor opbygget kendskab til, hvordan man er den bedst mulige tutor og individuelt tilpasser forløbet til eleven.
Jeg bestod folkeskolen med et snit på 10,8 og har taget ungdomsuddannelsen IB (International Baccalaureate), hvor jeg bestod med 39 point (dette svarer til 10,4 på den danske skala).
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes, læring er sjovt, og det er en glæde, jeg gerne vil give videre, og fordi jeg også mener, at faglige udfordringer ikke skal kunne forhindre en elev i at opnå sine mål.
Som lektiehjælper vil jeg gøre mit bedste for at skabe en tryg og afslappet atmosfære, som i mine øjne er fundamentet for en god læring. Dette skabes også ved at finde den undervisningsform og metode, der fungerer bedst for eleven. Jeg vil derfor altid tilpasse et forløb til den enkelte elevs behov.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!