Mit navn er Sophia, og jeg er på nuværende tidspunkt i gang med mit sabbatår efter at være blevet student fra Sankt Annæ Gymnasium i juni. I min fritid kan jeg godt lide at spille musik, og så går jeg også til reformer pilates.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleven føler sig set og hørt. Gennem mit arbejde i lektiecaféen på min gamle skole har jeg lært at tage højde for individuelle behov og tilpasse min undervisning, så den giver mening for den enkelte.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for andre unge mennesker. Det giver mig motivation at hjælpe andre med at opnå bedre resultater og større faglig og personlig selvtillid.