Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Bertram. Jeg interesserer mig for matematik, naturvidenskab, filosofi, politik og træning. Jeg har lige færdiggjort min HTX-uddannelse ved H.C Ørsted Gymnasie i Lyngby. Lige nu tager jeg sabbatår, hvorefter jeg forsætter min uddannelse på universitet for at blive ingeniør. Jeg har valgt at arbejde for GoTutor, fordi jeg kan gøre brug af mine faglige kompetencer og få mulighed for højere forståelse af min viden ved at lære det videre til andre.
Jeg kan undervise i matematik og fysik på både folkeskole- og gymnasieniveau, da det er fag, som jeg er meget passioneret omkring, har klaret mig fremragende i og forstår op til universitetsniveau. Siden 4. klasse har jeg læst disse fag ude for skolen, hvilket har resulteret i, at jeg har en dyb og intuitiv forståelse for fagende, hvilket er idealt for undervisning.
Derudover kan jeg også undervise historie, engelsk og samfundsfag på folkeskoleniveau og samfundsfag op til B-niveau.
Jeg har erfaring med at være tutor, derfor kan jeg tilpasse mig min undervisning til elevens behov. Min undervisningsmetode lægger stor vægt på at få en grundlæggende fornemmelse for den faglige teori, da det er vigtigst i at klare sig i et fag. Yderligere sætter jeg fokus på at gøre undervisningen spændende og behagelig, idet glæde og motivation for faget kan hjælpe læring.