Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ilia og til daglig er jeg i gang med en HTX-uddannelse, hvor jeg har matematik og fysik som studieretning. Jeg er en social og hjælpsom person, der godt kan lide at støtte andre, når de har udfordringer. Jeg er særligt god til at forklare faglige emner på en enkel og forståelig måde. For eksempel hjælper jeg ofte min kæreste og hendes lillesøster med matematik, hvilket har givet mig erfaring i at tilpasse mine forklaringer til forskellige niveauer.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe andre og formidle viden. Jeg håber derfor, at jeg får muligheden for at vise mine evner.
Jeg glæder mig meget til at møde mine kommende elever!