Hej! Mit navn er Agnes, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg er en ung pige, som går på STX i Horsens. Jeg går på sproglig linje med engelsk og fransk, og da jeg har været udvekslingsstudent er jeg flydende i engelsk.
Jeg har før arbejdet som lektiehjælper og jeg elsker at lære fra mig! Jeg skaber en god undervisningsoplevelse ved at prøve at forstå eleven på deres niveau og prøve at gøre læring til en god oplevelse. Derudover har jeg lidt tidligere erfaring med psykiske diagnoser, specielt autisme og ADHD/ADD.
Jeg er selv en glad og lidt nørdet person, som elsker at læse. I min fritid rider jeg islandske heste, er med i musicals og er sammen med mine venner. Jeg gik ud af folkeskolen med et snit på 11.5, så man kan godt sige at jeg tager skolen meget seriøst.
Jeg ser frem til vores samarbejde og til at lære dig at kende!