Halløjsa, mit navn er Gry.
Jeg er lige nu i gang med mit tredje år på HTX med studieretningen matematik og fysik. I min fritid kan jeg godt lide at løbe, bage, læse og spille brætspil. Derudover bliver meget af min tid brugt på at lave lektier, og derfor er det heldigt, at jeg for det meste synes, at det er enten hyggeligt eller en sjov udfordring.
Særligt matematik og de naturfaglige fag som fysik og kemi synes jeg er spændende. Jeg ønsker at andre også skal føle den samme glæde ved at lære om disse fag, hvilket er en del af grunden til jeg gerne vil være tutor. Jeg har derfor ofte hjulpet folk omkring mig med skolearbejdet, hvis der var noget de var i tvivl om.
Jeg synes det er vigtigt, at lektierne ikke føles som en tunge byrde, men mere som en sjov opgave, og det er det, jeg vil forsøge at opnå som underviser. Derfor vil jeg altid forsøge at skabe en god og positiv stemning, hvor alle små som store succeser bliver fejret.