Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Gustav. Til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og matematik. Jeg er udadvendt, venlig og tålmodig, og jeg synes, det er fedt at kunne hjælpe andre med at forstå noget, de måske synes er svært. I min fritid dyrker jeg gerne sport og bruger tid sammen med mine venner.
Som tutor går jeg meget op i at forklare tingene på en måde, der giver mening for den enkelte elev. Jeg bruger gerne konkrete eksempler og tager udgangspunkt i det, eleven allerede forstår. Når vi har løst en konkret opgave, taler vi ofte om, hvordan man kan bruge samme metode på andre opgaver. For mig er det vigtigt, at man ikke bare lærer at løse en bestemt opgave, men faktisk forstår teorien bag.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre med at forstå ting, som de måske har svært ved. Det giver mig en rigtig god følelse, når en elev pludselig får en aha-oplevelse og selv kan løse opgaven. Jeg synes samtidig, det er fedt, at GoTutor har fokus på, at elev og tutor skal passe godt sammen, så undervisningen bliver både fagligt udbytterig og hyggelig.