Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg er en rolig og nysgerrig person, der brænder for at lære og formidle viden videre. Jeg har en baggrund i fysik og en stor interesse for naturvidenskab, programmering og matematik. I min fritid træner jeg i fitness eller spiller computer.
Som underviser er jeg tålmodig, struktureret og god til at møde eleverne dér, hvor de er. Jeg tror på, at det vigtigste i undervisningen er at skabe trygge rammer, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl – for det er sådan, man lærer bedst.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for elever, der har brug for lidt ekstra støtte. Det betyder meget for mig at kunne hjælpe andre med at få selvtillid i fagene og opdage, at man måske er lidt bedre til fysik og matematik end man lige selv troede.