Mit navn er Trine, og jeg er lærer, coach og cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser ved Aalborg Universitet.
For mig er trygge relationer fundamentet for læringsprocesser - både fagligt og menneskeligt. I min undervisning arbejder jeg målrettet på at bygge en relation op til eleven, samtidig med at vi styrker elevens faglige niveau gennem tydelig struktur og klare rammer.
Jeg underviser i alle fire områder af folkeskolens danskprøve: læseprøven, retskrivning, mundtlig og skriftlig fremstilling. I begyndelsen af forløbet planlægger jeg undervisningen efter niveau, mål og læringsstil. Denne plan justerer jeg sammen med eleven undervejs ud fra faglig progression.
Til daglig skriver jeg på en videnskabelige artikel sammen med AAU. Jeg er også konsulent på et ungetrivselsprojekter på NEXT Nørrebro og underviser i Klar til prøve i dansk på fire folkeskoler i København.
- Og så er jeg mor til 3 og gift med Peter.
Mit mål er, at eleven føler sig godt taget i mod og rykker sig fagligt. Jeg vil gøre mit bedste for at skabe et trygt læringsrum og en tydelig undervisningsplan.