Lidt om mig:
Mit navn er Clara, og jeg har lige påbegyndt min kandidat i dansk ved Københavns Universitet. Derudover spiller jeg klassisk klaver, jeg elsker at tage til koncerter, i operaen og i teatret, og jeg nyder at passe min lille forhave. Jeg er også lidt af en kulturhistorienørd: Jeg interesserer mig meget for musikhistorie, litteraturhistorie, og så arbejder jeg som frivillig renskriver for Københavns Stadsarkiv, hvor det er spændende at få indblik i tidligere generationers hverdagsliv i København. Derudover er jeg (som så mange andre i min generation) Harry Potter fan, og også (som lidt færre i min generation) stor Mozart-fan.
Hvordan jeg er som underviser:
Som underviser er jeg tålmodig og opmuntrende, og jeg er god til at forklare ting på forskellige måder, hvis noget er svært at forstå. Grammatik behøver hverken at være svært eller kedeligt, og det er ved at give plads til at fejle, at man lærer bedst.
Hvorfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor:
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg er en sprognørd og litteraturelsker, som gerne vil arbejde med noget studierelevant. Derudover er jeg god til relationelt arbejde, og vil gerne gøre en forskel for andre mennesker. Jeg arbejder som studentermedhjælper i en legetøjsbutik, hvor kundekontakten er den bedste del af min arbejdsdag. Her møder jeg mange børn, og det er enormt givende at mærke, når man spreder glæde i børnenes hverdag.
Kompetencer:
Det er også fra mit butiksarbejde, at jeg har erfaring med diagnoser. Vi har flere stamkunder med diagnoser (både børn og voksne), som jeg har etableret et tæt bånd til.
Jeg elsker både grammatik og litteratur, og underviser gerne i begge dele. Mine engelskkundskaber er også gode, både mundtligt og skriftligt. Derudover har jeg spillet klaver, siden jeg var barn, og kan derfor med mit kendskab til noder og musikteori også vejlede i musik.