Hejsa! Mit navn er Asta, og jeg er en social og skoleglad pige, der elsker at kombinere det faglige med sjov og hygge. Jeg er pligtopfyldende, struktureret og engageret.
I min fritid nyder jeg lange gåture, en god film samt kvalitetstid med mine venner og familie.
Som tutor betyder det meget for mig at skabe et trygt undervisningsmiljø hvor der gives plads til udfordringer, fejl, sejre og alt indimellem. Jeg går op i at være tålmodig og tilpasse undervisningen efter elevens behov, så det bliver en god oplevelse for os begge. Herudover har jeg 2 yngre søskende, som jeg bruger enormt meget tid med, og har derfor meget erfaring med børn.
Jeg er en del af GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe andre elever med nogle af de udfordringer der kan være i den faglige verden. Jeg ønsker, sammen med eleven, at skabe en glæde i at lære og opbygge en faglig selvtillid.
Jeg er fleksibel og kan mødes både hjemme, online eller ude. Jeg glæder mig meget til at hjælpe!