Hej og velkommnen til min profil!
Mit navn er Nikita. Jeg er en engageret og struktureret jurastuderende på Aarhus Universitet, som motiveres af at lære nyt og hjælpe andre med at udvikle sig. Jeg er tålmodig, ansvarsbevidst og god til at forklare svære emner på en enkel måde.
Som underviser lægger jeg vægt på at skabe en tryg og motiverende læringssituation, hvor eleven føler sig hørt og tør stille spørgsmål. Jeg tilpasser undervisningen til den enkelte elevs niveau og læringsstil, så stoffet bliver overskueligt og håndgribeligt. Med erfaring som lærervikar på en specialskole og frivillig lektiehjælper ved jeg, hvor vigtigt det er at være tålmodig, tydelig og anerkendende, samtidig med at undervisningen skal være engagerende og målrettet.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg finder stor glæde i at hjælpe andre med at få succes fagligt. Det er motiverende at se elever opnå større selvtillid og forståelse, når de får den rette støtte.