Hej og velkommen til min underviserprofil!
Om mig:
Mit navn er Narjis, og jeg er lærerstuderende i København. Jeg bor i Vallensbæk, men er ofte i København i forbindelse med mit studie og træning, hvilket gør mig fleksibel i forhold til lektiehjælp. Jeg er halvvejs i læreruddannelsen og motiveret for at omsætte min viden til praksis gennem arbejdet som lektiehjælper.
Mine fag:
Jeg har dansk i udskolingen som hovedfag samt engelsk og religion som valgfag. Jeg arbejder især med at skabe forståelse for faget og gøre stoffet overskueligt for eleverne. I dansk har jeg fokus på læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlighed.
Erfaring med undervisning:
Jeg har undervisningserfaring fra min praktik, hvor jeg har været tilknyttet skoleforløb i næsten to år. Her har jeg arbejdet med elever på forskellige faglige niveauer og fået erfaring med at forklare fagligt stof på flere måder.
Jeg har lært, hvor vigtigt relationsarbejde er, og at elever lærer bedst, når de føler sig trygge og mødt i øjenhøjde.
Min måde at undervise på:
Jeg er en rolig, tålmodig og struktureret underviser. Jeg tager altid udgangspunkt i elevens niveau og behov og tilpasser undervisningen derefter.
Jeg bruger tydelige forklaringer, konkrete eksempler og gentagelser, når det er nødvendigt. Motivation skaber jeg ved at anerkende elevens indsats, give plads til spørgsmål og arbejde med små delmål, så eleven oplever fremgang og får mere selvtillid.
Hvorfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor:
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe børn med deres faglige udfordringer. Jeg sætter stor pris på den individuelle undervisning, hvor der er tid og ro til at arbejde i elevens tempo. Samtidig ser jeg lektiehjælp som en værdifuld erfaring i forhold til min kommende rolle som lærer.
Hvem jeg er som person:
Som person er jeg imødekommende, ansvarsbevidst og nem at tale med. Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og positiv stemning i undervisningen.
I min fritid kan jeg godt lide at træne, lave mad og bruge tid sammen med familie og venner. Derudover nyder jeg også at shoppe og koble af fra studiet.