Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Mahek, og jeg læser Softwareteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Jeg har altid været glad for at lære nye ting og især for at hjælpe andre, når der er noget, de har svært ved at forstå. Som person er jeg smilende, tålmodig og imødekommende, og jeg lægger stor vægt på at møde andre i øjenhøjde. I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med min familie og venner, træne og bruge tid på kreative projekter.
Som lektiehjælper er det vigtigt for mig, at undervisningen bliver tilpasset den enkelte elev. Vi lærer alle forskelligt, og noget, der giver mening for én person, gør ikke nødvendigvis for en anden. Derfor prøver jeg gerne forskellige måder at forklare et emne på, indtil det giver mening. Jeg ønsker at skabe et trygt og afslappet rum, hvor eleven ikke er bange for at stille spørgsmål eller sige, når noget er svært.
Jeg lægger samtidig vægt på, at eleven selv bliver inddraget i undervisningen. Mit mål er ikke bare at hjælpe med at løse den konkrete opgave, men at eleven får en forståelse for, hvordan man kommer frem til svaret og med tiden bliver mere sikker på sine egne evner.
Det er også en af grundene til, at jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor. Jeg synes, det er rigtig motiverende at kunne hjælpe andre og opleve det øjeblik, hvor noget, der før virkede svært eller uoverskueligt, pludselig begynder at give mening. For mig skal undervisning både give faglig udvikling og en god oplevelse med læring.