Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Malou og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse.
Engelsk har altid været mit stærkeste fag, og jeg brænder virkelig for både sproget og undervisning. For mig handler engelsk ikke kun om skolearbejde, men det er en naturlig del af min hverdag, da jeg dagligt taler engelsk med min kæreste og hans familie.
Jeg elsker at lære fra mig og hjælpe andre med at udvikle sig, uanset hvilket niveau de er på. Om du har brug for hjælp til grammatik, udtale, skriftlige opgaver, lektier eller bare gerne vil blive mere tryg ved at tale engelsk, så møder jeg dig i øjenhøjde og tilpasser undervisningen til dig og dine behov. Det vigtigste for mig er at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor man tør stille spørgsmål og lære i sit eget tempo.
Efter gymnasiet flytter jeg til Belgien for at studere engelsk lingvistik og litteratur, og mit mål er senere at tage en kandidatuddannelse og arbejde med undervisning internationalt. Derfor betyder undervisning rigtig meget for mig, og jeg elsker at dele min glæde for det engelske sprog med andre.
Derudover har jeg erfaring med undervisning og formidling gennem min rolle som træner for mit eget race BMX-pigehold, hvor jeg har lært meget om motivation, samarbejde og det at hjælpe andre med at blive bedre og mere selvsikre.
Jeg er engageret, tålmodig, ansvarsbevidst og mødestabil- og jeg glæder mig til at hjælpe dig med at udvikle dine engelskkundskaber og din selvtillid i faget.