Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Freja, og jeg vil supergerne være din nye underviser.
Til dagligt læser jeg Psykologi på Aalborg Universitet. Jeg har derfor flere læringsmæssige værktøjer i rygsækken, udover det faglige stof, som jeg kan formidle. Derudover er jeg kreativt anlagt (tegner, maler og spiller musik i min fritid), og jeg nyder at have en kreativ tilgang i min undervisning – at tænke ud af boksen og spore mig ind på, hvordan du lærer bedst.
Værdisæt:
Der findes ingen dumme spørgsmål kun dumme svar! Jeg tror inderligt på, at alle kan lære nærmest alt, hvis bare man som formidler forstår, hvordan de skal have det forklaret – og det er dét, jeg vil gøre mit bedste for!
Det er et fantastisk krydderi på min tilværelse at få lov til at hjælpe børn og unge, som ikke selv ved, at de godt kan, og bare har brug for den rette formidling.
Relevant erfaring:
Jeg har erfaring som lærervikar og pædagogmedhjælper, og jeg har altid nydt at hjælpe jævnaldrende og yngre mennesker i min bekendtkreds med deres lektier og afleveringer. Der er ikke noget bedre end at plante selvsikkerhed og håb, hvor der før var usikkerhed og opgivenhed.
Med mig får du altså en fuldkommen tålmodig underviser, som gør sit bedste for at tilrettelægge undervisningen efter den måde, du lærer bedst på. Mit mål er at gøre dig fagligt tryg og vise dig, at du sagtens kan!