Mit navn er Mia Mathilde Hansen. Jeg færdiggjorde sidste sommer min 3-årige handelsuddannelse på Silkeborg Handelsskole. Jeg har altid været god i skolen, og opnået gode resultater gennem alle mine skoleår. Jeg er engageret, ordentlig og gør mig umage med tingene.
Jeg har dyrket sport hele mit liv, og spillet håndbold på høj plan i Voel i 13 år. På nuværende tidspunkt er jeg tilkaldevikar på Resenbro skole samt Klippen. Det er begrænset hvor mange timer de kan tilbyde mig der. Af den grund søger jeg noget mere fast inde for samme område, da jeg elsker at arbejde med børn og unge.
I mit første sabbatår har jeg rejst rundt i Asien i fem måneder, hvor jeg herefter har arbejdet på Dybkær Specialskole samt Skovbuen, hvor jeg var i en vuggestue med primært fokus på en 1-årig dreng med autisme. Yderligere har jeg været håndboldtræner for en række yngre piger i et par år, hvor jeg har haft ansvaret for at lære dem op, og vigtigst af alt sørge for at de har en sjov og god oplevelse med det
Som person er jeg glad, smilende og udadvendt. Jeg er energisk og tager gerne initiativ, hvis jeg mener der er ting, som kan forbedres. I takt med dette er jeg et menneske nede på jorden, som er god til at holde overblik og fokus. Jeg er god til mennesker og til at lytte til deres behov og ønsker.
Jeg har været lærervikar i et års tid, og har derfor erfaringen inden for området. Jeg har været vikar i en folkeskole, og har haft alt fra 0-10. klasse. Jeg ved gennem egne oplevelser, hvordan man opnår de bedste resultater med læringen, samt hvordan man gør undervisningen interessant.