Jeg ser mig selv som en ambitiøs person, der brænder for læring og formidling. Min store interesse for kemi og naturfag har derfor bragt mig på DTU, hvor jeg studerer kemi.
Derudover betragter jeg mig selv som både snakkesalig og udadvendt, hvilket har styrket mine evner som underviser. Tidligere har jeg undervist i fysik og kemi for 4.-6. klassetrin gennem Videnskabsklubben. Her sørgede jeg for, at alle elever forstod undervisningens inhold ved hjælp af simple og ofte underholdende eksempler. Det var gennem disse undervisningsforløb, at jeg opdagede, hvor meget jeg nød at undervise og videregive viden til andre.
Da jeg blev informeret om GoTutor og hvad det var, vidste jeg med det samme, at det var noget for mig. Her får jeg muligheden for at skabe inspirerende undervisningsforløb, som både eleven og jeg kan få stor glæde og udbytte af.