Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Alberte, og jeg er en meget glad og engageret pige. Til dagligt er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen musik A og matematik A. Jeg elsker musikken, da det giver en mulighed for at arbejde mere kreativt, hvilket også er noget man kan tage med ind i de andre fag og generelt i ens hverdag.
Som underviser hos GoTutor ønsker jeg at give eleven en følelse af tryghed. Vi lærer alle på forskellige måde, og det handler om at finde den måde, som fungerer mest optimalt for den enkelte elev. Jeg ser jobbet som underviser som et samarbejde med eleven, og vi vil altid være to om det. Jeg glæder mig til at møde dig!