Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kristian, og jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse på Støvring Gymnasium. Jeg holder sabbatår, hvor jeg gerne vil bruge tiden på at hjælpe andre med lektierne – og jeg synes især online undervisning fungerer rigtig godt.
Jeg kender selv til, at det kan være svært at komme i gang i perioder. I gymnasiet kæmpede jeg med det, men i 3.G fandt jeg nogle teknikker, der gjorde det hele lettere, og som jeg stadig bruger i dag. Dem vil jeg gerne dele med andre, så de kan opleve, at skolearbejde ikke behøver være så uoverskueligt. Derfor vil jeg gerne være lektiehjælper - for at give min erfaring og motivation videre til andre, så de også kan få mere overskud og glæde i deres skolearbejde.
Jeg har arbejdet i en SFO, så jeg er vant til at snakke med både børn, unge og voksne. Derudover skriver jeg artikler for et fodboldmedie, så jeg er vant til at formidle og forklare ting på en måde, der er til at forstå. I gymnasiet fik jeg tit at vide, at jeg var god til at lære fra mig, og det har givet mig lyst til at hjælpe andre med at finde motivationen og troen på, at de godt kan.
Som lektiehjælper er jeg tålmodig, positiv og god til at motivere. Jeg vil gerne skabe en tryg stemning, hvor man kan stille alle de spørgsmål, man vil, og hvor vi sammen finder de løsninger, der virker bedst.
Jeg brænder for, at de elever jeg skal hjælpe, skaber en god udvikling, og jeg vil tage dem under mine vinger og virkelig vise dem, at de kan meget mere, end de selv tror.