Hejsa:)
Jeg hedder Mette. Jeg er fra Nordjylland, men er bosat i Aarhus for at gå på universitetet, hvor jeg læser 'Religionsvidenskab' på femte semester med 'Filosofi' som tilvalg.
Jeg er et ganske muntert og socialt menneske, som altid har været meget glad for at gå i skole og modtage undervisning - tillige har jeg været glad for at hjælpe venner og veninder med lektier og afleveringer (både i folkeskolen, på gymnasiet og på universitetet).
Som tutor vil jeg gerne, at dem, der vælger mig, får en sparringspartner, der kan hjælpe med eventuelle problemer samt give et nyt perspektiv, så de fremadrettet selv har nemmere ved et givent fag eller måske endda skolegang mere generelt. Som underviser er jeg meget tålmodig og struktureret, og ved, at ikke alle lærer på samme måde, hvorfor jeg er meget opmærksom på at finde den læringsmetode, der virker bedst for min elev.
I min fritid sysler jeg med lidt guitarspil, læser en masse og hænger ud med mine medkollegianere og andre kammerater.
Jeg glæder mig meget til at møde jer:)