Jeg hedder Emilia Storgaard, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en 20-årig frisk ung pige fra Nr. Søby lidt udenfor Skive. Jeg er lige blevet færdig med min studentereksamen på Struer Statsgymnasium her i sommeren 2023. Jeg gik på den 3-årige gymnasiale linje, STX, hvor jeg vægtede min uddannelse højt, og tog mine opgaver seriøst.
Jeg er stille og rolig, men også meget aktiv, nysgerrig og interesseret i andre mennesker. Jeg elsker udfordringer, at lære nye ting og at hjælpe andre mennesker. Jeg synes det er utroligt givende at arbejde med børn, især når man kan få lov at få én-til-én kontakt og på den måde hjælpe et barn til forståelse.
I 2018 gennemførte jeg et kursus som junioridrætsleder på Skive ungdomsskole. På kurset, som varede ca. et år, lærte jeg fx om leder-/trænerrollen og om ansvaret for børn. Derfor har jeg erfaring med at aktivere og motivere børn.
I 3.g arbejdede jeg i en periode på mit gymnasiums matematik-lektiecafé, hvor jeg hjalp 1. og 2.g'ere med deres matematikafleveringer. Det var spændende og lærerigt og har givet mig interessen for at hjælpe andre med deres lektier.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg elsker at arbejde med mennesker og fordi, jeg synes det er spændende at lære fra mig og være med til, at hjælpe børn med forhåbentligt at få gode og sjove oplevelser med det at lære, samt give dem succesoplevelser med lektierne.