Velkommen til min underviserprofil!
Jeg har i min tid på gymnasiet haft engelsk og matematik på A-niveau, og derudover har jeg været til Cambridge Advanced English eksamen og fået et bevis derfra. Jeg har også godt styr på Historie, som jeg er meget interesseret i.
Jeg har flere gange hjulpet mine klassekammerater med diverse skoleting, hvilket jeg var glad for, og derfor vil jeg gerne hjælpe endnu flere. Jeg har endvidere haft en del med mindre børn at gøre, da jeg har en lillesøster på 8 år, som jeg ofte hjælper med fx læsning.
Jeg er rigtig glad for at læse fantasy bøger, især af Tolkien. Samtidig kan jeg godt lide at høre meget forskelligt musik. Jeg er en relativt stille person.
Jeg glæder mig til at møde dig!