Kære dig/jer
Mit navn er Karoline. Jeg læser til dagligt på KU - det juridiske fakultet, og starter på 3. semester efter sommerferien.
Når jeg ikke læser, går jeg meget op i at holde mig i gang med løb og tennis. Jeg elsker at hygge med mine venner, kæreste og familie - og jeg er generelt meget socialt anlagt.
Som underviser stræber jeg efter at skabe en engagerende og motiverende læringsoplevelse for elever/studerende. Jeg har god erfaring med at tilpasse min undervisning til den enkelte elevs behov og læringsstil for at sikre den bedste forståelse og udvikling. Jeg har endvidere et stort fokus på at skabe en tryg og rar atmosfære, hvor eleven føler sig velkommen til at stille spørgsmål.
Jeg har fået meget af min erfaring fra min stilling som lærervikar og pædagogmedhjælper over 2 år, hvor jeg blandt andet har hjulpet børn med specielle behov, herunder børn der var blinde. Denne oplevelse har givet mig indsigt i, hvordan man kan tilpasse undervisningen til elever med særlige behov og sikre, at de får den nødvendige støtte til at trives og lære.
Endvidere har jeg hjulpet børn med ordblindhed på mit arbejde, samt taget kursus hos Gotutor i ordblindhed.
Jeg har en ambition om at hjælpe eleven med at opnå sit fulde potentiale. Jeg er overbevist om, at alle har potentiale til at lære og udvikle sig, og jeg ønsker at være en del af den proces ved at tilbyde den nødvendige støtte og vejledning.
Jeg glæder mig super meget til et forløb med dig, og vil give dig alt den støtte og hjælp du har brug for.