Jeg er ph.d. i matematik fra Aarhus Universitet og har cirka 5,5 års undervisningserfaring. Jeg har herunder arbejdet 5 år som instruktør og har siden også fungeret som forelæser og kursusansvarlig på universitetet. Så hvis du har en lidt ung gymnasielærer i matematik, som er uddannet i Aarhus, kan det være, at jeg har undervist dem på et tidspunkt.
Jeg har ry for at være en passioneret underviser, som sætter en stor ære i oplæringen af den næste generation, og som altid har tålmodighed til et spørgsmål mere.
Jeg har haft stor succes med at undervise online og foretrækker generelt dette. Men jeg har også mulighed for at undervise fysisk i Aarhus og omegn.
Jeg bor i hjertet af Aarhus og bruger min fritid på at læse bøger, se serier, spille skak og computer og øve mig på klaveret.