Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Albert, og jeg er i gang med 3. semester på min bacheloruddannelse i matematik-økonomi på Aarhus Universitet. Som person er jeg meget åben og smilende. Udover studiet er jeg selv meget interesseret i styrketræning, som jeg bruger meget tid på, computerspil, som er en gammel hobby, og beatboxing, hvor jeg følger med i internationale konkurrencer.
Som tidligere ansat som lærervikar- og pædagogmedhjælper på Løsning Skole er jeg erfaren som underviser i både store og små klasser. Jeg har arbejdet med børn i alle aldre i folkeskolen og tilbragt meget tid i specialafdelinger med børn med særlige behov. Jeg forstår tålmodigheden som oftes kræves ved 1-til-1 undervisning.
Jeg tror på, at faglig motivation er ekstrem vigtig hos unge, og at det er vigtigt at kunne finde ens egne styrker frem og bruge dem til flere formål. Alle kan lide at lære - også selvom de ikke ved det endnu!
Jeg håber at dette job vil kunne udvikle mine kompetencer inden for faglig formidling og kommunikation. Herudover har jeg en generel interesse for undervisning og elsker at overvære "aha"-øjeblikket når en elev kan guides til at forstå et emne eller et givent problem. Jeg glæder mig til at møde dig!