Kære vedkommende,
Tak for at læse min profil.
Mit navn er Rupika. Jeg bor i København i en studiebolig med min kat Calsifer. Jeg mener, at jeg kan gøre en værdifuld indsats som lektiehjælper socialt og fagligt, og det håber jeg, at jeg får chancen for at vise.
Med min empati og imødekommende natur vil jeg have fokus på at skabe et trygt og støttende læringsmiljø.
Når det kommer til at skabe en god undervisning, kan jeg bidrage med min viden fra min bachelor i psykomotorik til at forstå og imødekomme de forskellige behov hos børn/unge. Jeg tager højde for at det enkelte individ kan have forskellige læringsforudsætninger. Hvis der for eksempel er tale om en diagnose, så ved jeg, at eleven måske kan have brug for en anden måde at optage læring.
I min undervisning vil jeg gerne inkludere flere af elevens sanser for at fange elevens opmærksomhed og at undervisningen sidder bedre fast og er spændende. Det kan for eksempel være ordlege, skrive ting ned på sten (taktile sans bliver understøttet), quiz og aktiv lytning. Brain breaks er også et redskab til at skabe en stimulerende pause for barnet, hvis de sidder uroligt og ikke kan koncentrere sig undervejs.
Udover at have fokus på elevens indlæring, har jeg også en planlæggende og analyserende tilgang til mål, som kan hjælpe eleven til at nå delmål og få succesoplevelser hen af vejen til et større mål. Mine dansk og engelsk kompetencer er understøttet af topkarakterer i gymnasiet. Derudover er der andre fag, som jeg har haft stor interesse for med gode karakterer.
Jeg ser frem til at høre fra jer!
Bedste hilsener
Rupika