Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Agnes og studerer Statskundskab på Aarhus Universitet. Når jeg ikke læser, bruger jeg meget af min tid på at danse.
Jeg har i mine to år mellem gymnasiet og universitetet, arbejdet som lærervikar i folkeskolen og som underviser i matematik og engelsk på en skole i Tanzania.
Som underviser er jeg tålmodig og lyttende, og jeg lægger stor vægt på at formidle materialet, således at eleven forstår stoffet samt lærer at tænke selvstændigt.
Jeg har i gymnasiet haft samfundsfag, matematik, dansk og engelsk på A-niveau og har gennem både folkeskolen og gymnasiet haft fransk som fremmedsprog. Det er derfor disse fag, som jeg tilbyder hjælp i.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg finder det utroligt givende, når en elev pludselig forstår noget nyt – som om, der tændes en lampe over hovedet på dem.