Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Caroline. Jeg er en kreativ og opfindsom person, som elsker at lære og lære fra mig. Jeg er lige nu på mit 2. sabbatår, men jeg regner med at skulle på universitetet til sommer.
Jeg er en meget punktlig og grundig person. Dette gør sig også gældende for måden jeg lærer på, samt måden jeg lærer fra mig på. Jeg fordyber mig i alt hvad jeg laver, og forsøger altid at få mest muligt ud af materialet.
Derudover er jeg også et meget empatisk menneske, hvilket gør mig god til at kunne forstå og hjælpe andre med deres udfordinger.
Som underviser bruger jeg meget min kreativitet til at hjælpe med udfordinger og udvikling. Jeg har selv taget den internationale gymnasielle uddannelse; IB, som også er en uddannelse der går højt op i at skabe åbensindet og kreative elever.
Jeg har selv haft en tutor til at hjælpe mig igennem nogle af de fag jeg havde sværere ved samt for at forbedre mig, og det var en særdeles god oplevelse. Derfor ønsker jeg også at kunne gøre dette for andre. Jeg er også tutor for at kunne lære fra mig, samt udvikle mine egne evner indenfor undervisning samt de forskellige fag.