Hej! Mit navn er Kirstine, og dette er min underviserprofil.
Jeg studerer Engelsk Almen på Aalborg Universitet på 4. semester. Ved siden af min uddannelse er jeg i øjeblikket en del af Aalborg Universitets ambassadørkorps for sproguddannelser, hvor jeg tager rundt på forskellige uddannelses institutioner og fortæller om de videregående sproguddannelser. Dette har givet mig et indblik i hvor meget jeg nyder at dele min viden til andre.
Jeg er meget udadvendt og åben overfor at møde nye mennesker. Jeg har en masse gå på mod, og bliver oftest set som meget positiv og med et smil på læben. Jeg går meget op i film, kunst og musik, og har studeret musik både på gymnasiet og også gennem privat undervisning. Jeg spiller klaver og synger.
Som underviser er jeg et meget tålmodigt menneske, der forstår at alle lærer forskelligt. Jeg gør derfor altid mit bedste for at have tid og plads til hver enkelt elev så de får lige præcis den hjælp de individuelt har behov for. Jeg går meget op i at min undervisning skal være både lærerig og sjov, så det bliver en god oplevelse både for eleverne og jeg.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg nyder at lære fra mig. Jeg elsker at nørde og gå i dybden med de fag jeg har interesse indenfor, for derefter at dele min viden og erfaring med andre. Jeg nyder også at kunne hjælpe andre og give dem det sidste skub til at blive så dygtige indenfor diverse fag som muligt.
Jeg kan selv huske hvordan det var at være eleven og hvordan nogle af mine undervisere gjorde deres fag til en både lærerig og god oplevelse. Det er lige præcis det jeg håber på at kunne gøre, for mine elever.
Jeg ser meget frem til at møde dig!