Jeg er en seminarieuddannet og erfaren folkeskolelærer, pligtopfyldende, god til at lære fra mig, troværdig og tålmodig.
Det er vigtigt for mig at skabe en god relation til mine elever. Den der er tryg lærer bedst.
Det er min erfaring, at undervisning "face-to-face" er det, der virker bedst og giver de bedste resultater.
Gennem 17 år i danske privatskoler og folkeskoler har jeg undervist i dansk på alle trin.
Mit speciale er dysleksi/ordblindhed, og jeg er 1) uddannet læsevejleder og 2) diplomlærer i læsning, skrivning og stavning.
Vigtigst af det hele er det basale. Alverdens IT-programmer for ordblinde kan være fine og fungere for mange, men hvis eleven grundlæggende ikke har forstået sammenhængen mellem de tre alfabeter (udseende-navn-LYD), får de ikke et tilstrækkeligt udbytte.
Kernen i min ordblindeundervisning er arbejdet med det enkelte bogstavs lyd, og det at “lime” lydene sammen til et meningsgivende ord.
Efter seks år i Spanien bor jeg nu igen fast i Danmark og har atter fået mulighed for at undervise.
Gerne i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland omkring Gilleleje.
Rent personligt synes jeg om sport generelt, særlig fodbold.