Hejsa, jeg hedder Gunhild.
Jeg har færdiggjort en STX gymnasielle uddannelse, hvor jeg havde studieretningen musik A, engelsk A. Desuden har jeg hævet matematik til A-niveau.
På nuværende tidspunkt arbejder jeg også som pædagogmedhjælper i en vuggestue.
Undervisning med mig som tutor bliver tilpasset jeres barns behov og barnets unikke hjerne. Jeg vil forsøge at skabe et rum, hvor der er plads til at lære, lave fejl og have det sjovt imens. Jeg ønsker at skabe en glæde for læring og for det specifikke fag.
Jeg har altid været meget glad for at gå i skole og har elsket at lære.
Jeg er dog klar over, at det slet ikke er alle, der har den samme glæde for det. Det kan blandt andet være, fordi der er nogle ting, der er ekstra udfordrende for barnet. Det er her, jeg kan give barnet støtte, så skolegangen bliver en bedre oplevelse.
Jeg har oplevet kammerater, der har haft brug for denne støtte, hvor jeg har ageret en hjælpende hånd. Det er utroligt fedt at hjælpe eleven med at få en succesoplevelse i et fag, der førhen har været en udfordring. Det finder jeg meget givende! Jeg håber, jeg kan få lov til at give jeres barn en lignende oplevelse.
Jeg bruger min fritid på at spille musik. Det er noget, jeg nyder, hvilket også er grunden til, at jeg har valgt at have en studieretning med musik på A-niveau. Ellers kan jeg lide at rejse, være sammen med venner og hygge med familien.
Nu glæder jeg mig til at møde jer og få et godt forløb sammen!