Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Kristian! Jeg elsker at lære nye mennesker at kende og at være aktiv. Jeg nyder i min fritid at fordybe mig og lære mere om de ting, der interesserer mig, eksempelvis astronomi og fysik. Jeg går til badminton og styrketræner i min fritid, og derudover bruger jeg en del tid sammen med mine venner.
Jeg ønsker at være en god mentor for børn og unge og gøre det samme, som gode lærere har gjort for mig i min skolegang. Jeg vil altid prøve at lære mine elever de ting, som de ikke forstår, og jeg giver ikke op. Mit mål er at sikre, at de får samme kærlighed til faget som jeg selv har. Jeg vil forsøge at forklare emnerne fra forskellige vinkler og metoder, eksempelvis ved brug af opgaver, hvor vi kan løse en opgave step-by-step. Hvis den givne metode ikke virker, vil jeg forsøge at bruge andre eksempler, der kan forklare samme opgave.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!