Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mette-Marie og jeg er en struktureret og grundig person, som går op i sine ting og som har et et kreativt sind fyldt med ideer. Jeg elsker at se tanker blive til virkelighed og gøre en forskel, hvor jeg føler jeg kan. Som person er jeg glad og åben, og jeg har et ønske om at hjælpe og vil gøre dette med en forståelse for ønsker og individuelle forskelle.
Jeg elsker at være kreativ med mine hænder, ord og skøre ideer, så jeg har gerne et eller flere projekter liggende, ofte et hækle- eller mindre DIY projekt. Når jeg har brug for lidt mere ro, sætter jeg en serie på eller åbner en god bog. Jeg ser også gerne nogle veninder eller strækker kroppen med en gåtur og får lidt frisk luft til hovedet nu og da.
Jeg er smilende og åben, og elsker når der er plads til kreativitet og udvikling i de ting jeg laver. Jeg ved at alle lærer forskelligt, og jeg ønsker derfor at finde den bedste måde at lære fra mig, så det er tilpasset den enkelte. Tidligere har jeg været SPS-sekretær og "hjælpe lærer", og begge dele følte jeg mig godt tilpas med og syntes var spændende.
Jeg glæder mig til at møde dig!