Hej! Mit navn er Freja.
Jeg er netop flyttet til Odense og er startet på SDU - hvor jeg læser journalistik på bachelor-niveau. Jeg arbejder på Restaurant Hos som tjener, men er på udkig efter et supplerende studiejob.
Jeg finder jeres jobopslag spændende, da evnen til at tale i børnehøjde ligger mig nært, og jeg sætter en ære i at lære fra mig. Derudover er jeg yderst tålmodig og åbensindet - og ikke mindst altid smilende og glad. Jeg er klar på at gribe alle slags opgaver an, og møde barnets behov - samt sætte mig ind i hvordan barnet lærer bedst. Alle børn er forskellige, og jeg vil gøre mit bedste for at analysere den bedste og mest effektive måde at undervise og imødekomme barnet på.
Jeg har en lillesøster med særlige behov, faglige vanskeligheder og andre skolemæssige udfordringer. Jeg har hjulpet hende med lektier og skoleopgaver mange gange. Det har uden tvivl styrket min tålmodighed, mit fokus og min forståelse for læringsvanskeligheder.
Jeg glæder mig til at hjælpe :-)