Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Maja, og jeg er to år inde i min uddannelse som folkeskolelærer, hvor jeg netop har afsluttet Dansk.
I min fritid løber jeg meget, er sammen med mine venner og kæreste samt strikker. Jeg er en smilende og udadvendt person, som holder meget af at være social. Udover at strikke, så læser jeg også meget. Jeg elsker en god kærligheds roman eller en god historie! I fremtiden drømmer jeg om at skrive min egen en dag!
Jeg vil gerne være lektiehjælper for at få noget erfaring med elever samt lave et stykke arbejde, som jeg føler gør en forskel. Dette er også en af grundene til, at jeg i det store hele læser til lærer. Jeg kan næsten ikke finde en bedre følelse, end når ens elev(er) lykkes eller får succes i det faglige. Store som små. Det skal selvfølgelig differentieres til den enkelte elev, hvilket er noget, jeg har meget fokus på og noget, jeg stræber efter for at opnå for en skabe en optimal undervisning. Jeg har især stor motivation for at hjælpe de elever, som kan opleve skolen og lektierne lidt sværere. Jeg oplever, at de elever, som har udfordringer ved lektier og i det faglige, mister modet i skolen. Derfor vil jeg gerne gøre mit bedste for, at mine elever vil få succes med lektierne, så modet og selvtilliden er større omkring det faglige i skolen.
Som lektiehjælper underviser jeg meget visuelt og med eksempler, da jeg erfarer, at det giver noget til mine elever, at de kan se pointen for sig. Men ellers prøver jeg generelt at tilrettelægge min undervisning, så den passer den enkelte elev.
Jeg glæder mig til et fremtidigt samarbejde!