Hej :-)
Mit navn er Rebecca, og jeg går i 2.G på linjen biotek A/mat A. Jeg har erfaring med at hjælpe mine klassekammerater med matematik, både i timerne og med de skriftlige afleveringer. Desuden hjælper jeg også regelmæssigt min lillebror, som går i 8. klasse, med matematik. Jeg har let ved at lære fra mig og kan forklare opgaverne på måder, der gør dem lettere at forstå. For mig er det vigtigt, at det er sjovt og hyggeligt, da jeg tror på, at det giver en bedre læringsoplevelse.
Jeg er en meget tålmodig person og er god til at skabe en tryg atmosfære.
I min fritid træner jeg en del fitness, og jeg holder meget af at være sammen med mine venner.
Jeg ser frem til at kunne hjælpe dig med at nå dine mål i matematik!