Hejsa!
Jeg er en pige fra Silkeborg, som står klar til at hjælpe dit barn med lektiehjælp. Jeg går til dagligt på gymnasiet, hvor jeg har linjefagene samfundsfag og engelsk, begge på A-niveau. Som udgangspunkt har jeg altid været glad for sprog, og derfor er det også det, jeg har valgt at gøre meget ud af at undervise i som lektiehjælper.
Jeg er en glad og energisk pige, som gerne vil lære fra mig. Jeg har gennem sport og uden for skolen arbejdet med og undervist børn i alle aldre og er derfor ikke uvant med børn og unge.
Som tutor vil jeg gøre mit bedste for at forklare stoffet, så eleven kan forstå materialet eller teorien. Jeg er tålmodig, og derfor er det vigtigt for mig, at eleven føler, at han/hun kan følge med, og at alt foregår i deres tempo. Derudover gør jeg mig umage med at forklare det, så eleven forstår det. Hvis det ikke bliver modtaget ordentligt, prøver jeg igen, måske med en ny metode, indtil eleven forstår det.
Jeg er tutor, fordi jeg altid har nydt at kunne videregive viden, og fordi det virker som et godt fritidsjob ved siden af skolen.