Jeg hedder Namira og studerer til daglig audiologopædi på Københavns Universitet.
I min fritid interesserer jeg mig blandt andet for at lære nye sprog og gennem dem lære forskellige kulturer at kende. Derudover nyder jeg at bruge min tid på at bage alt fra kager til brød.
Gennem min igangværende uddannelse samt tidligere joberfaring som tutor har jeg fået en række kompetencer inden for blandt andet pædagogik, didaktik og formidling samt tilpasning af undervisningsformen til den enkelte elev.
Som underviser vil jeg især fokusere på at møde eleven i øjenhøjde med en åben energi og uden pres eller forventninger om, at alt skal være perfekt. Det er vigtigt for mig, at undervisningsrummet er trygt fra start.
Derudover er det særligt vigtigt for mig at lære eleven godt nok at kende til, at jeg kan tilrettelægge en skræddersyet undervisning, som eleven kan få mest mulig gavn af.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, da jeg finder det ekstremt givende at kunne lære fra mig og hjælpe elever – både med det faglige og med deres akademiske selvtillid. Mit mål med hver undervisningsgang er, at eleven forlader rummet med en oplevelse af, at de kan meget mere, end de tror.