Hej og velkommen til min GoTutor underviserprofil!
Mit navn er Elona. Jeg er netop blevet færdig på HHX i Risskov og holder nu mit første sabbatår. I min fritid elsker jeg at holde mig aktiv med crossfit, samt bage og bruge tid med mine venner.
Jeg brænder meget for at hjælpe andre og lære fra mig. Jeg har altid selv været faglig stærk og har derfor tit haft det overskud der skulle til for at hjælpe mine klassekammerater, søskende og venner. Jeg har ved at hjælpe andre med lektier lært, at det til tider kan være et frustrerende job, men at følelsen når det endelig giver mening for eleven, ikke er til at slå.
Jeg har mange års erfaring indenfor svømmeundervisning og arbejder også som lærervikar, hvilket har givet mig indsigt i hvordan man skaber det bedste og mest trygge undervisningsmiljø. Jeg går samtidig også meget op i at eleven ikke kun bliver hurtigt færdig med en opgave, men rent faktisk forstår den viden der ligger bag, og derved kan forstå de næste opgaver.
Jeg glæder mig meget til at være din nye tutor og skabe en god relation!