Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor for at gøre en positiv forskel for elever, der har brug for ekstra støtte. Som lærerstuderende med matematik som hovedfag har jeg opbygget både faglige og pædagogiske kompetencer, som jeg bruger til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov. Udover at besidde stærke faglige kompetencer inden for matematik, har jeg en bred interesse i mange andre fag, både på grundskole- og gymnasieniveau.
Fagligt er jeg grundig og struktureret. Jeg tilpasser min undervisning til elevens niveau og læringsstil, så stoffet bliver forståeligt og overskueligt. Jeg lægger vægt på at skabe en klar sammenhæng mellem teori og praksis, så eleverne kan se relevansen af det, de lærer.
Relationelt er jeg opmærksom på at skabe et trygt og åbent læringsmiljø, hvor eleverne føler sig hørt og set. Jeg tror på, at en positiv relation mellem elev og underviser er nøglen til at skabe engagement og lyst til læring.
Jeg har tidligere undervist som lærervikar og i yoga, samt arbejdet i børnehave, vuggestue og som handicaphjælper for en pige i gymnasiet. Jeg har desuden erfaring fra restaurationsbranchen, hvor jeg var tillidsrepræsentant, og jeg sidder i bestyrelsen på en efterskole. Denne alsidige baggrund hjælper mig til at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer for børn og unge mennesker.
Som person er jeg kreativ og elsker at udfolde mig gennem håndarbejde, billedkunst og korsang. Jeg nyder også at være ude i naturen, hvor jeg finder ro og inspiration. Derudover har jeg en stor interesse indenfor madlavning.