Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Jonathan og studerer teologi på Aarhus Universitet. Når jeg ikke studerer, bruger jeg meget af min tid på bl.a. brætspil, film, bøger og tegneserier - og forsøger også at løbe en tur af og til.
Jeg er nysgerrig af natur og glad for at lære nyt og vil også gerne stimulere nysgerrighed hos andre. Det er vigtigt for mig at skabe en trygt læringsrum, hvor det er helt okay at stille spørgsmål - også "dumme" spørgsmål og de spørgsmål, hvor man måske føler, at man burde kende svaret.
I mig får du en empatisk, struktureret og tålmodig underviser med stor formidlingserfaring.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!