Hej og velkommen til min underviserprofil
Jeg hedder Magnus og jeg vil beskrive mig selv som en afslappet og tålmodig person, som er nede på jorden. Til dagligt læser jeg til sygeplejerske på VIA campus Silkeborg. I min fritid bruger jeg meget tid på at spille musik og lidt computerspil med mine venner. Jeg nyder at hjælpe, lære fra mig og guide mine elever med en venlig og struktureret hånd.
Da jeg gik på gymnasiet havde jeg studieretningen: musik og engelsk A, hvilket var grundet min store interesse indenfor musik. Jeg har spillet klassisk klaver og guitar i 8 år og bruger næsten alt det undervisning, som jeg lærte på Musik A, i min fritid. Jeg har derfor en bred forståelse for musikteori, nodelæsning og sammenspil. Jeg har dernæst også undervist nogle børn i klaver. Derfor har jeg også erfaring med at videreformidle og forklare nye koncepter for eleven. Jeg har dernæst arbejdet som leder hos McDonalds, hvor jeg bl.a. havde ansvaret for at oplære nyansatte.
Jeg er også fagligt stærk til det engelske sprog, da jeg bruger sproget rigtig meget i min fritid. Både til at læse engelske bøger, men også når jeg skal snakke med mine engelsk talende venner. Jeg er grammatisk stærk og kan snakke engelsk flydende. Mit niveau blev i sær styrket, da jeg havde engelsk A. Jeg er derfor selvsikker i at levere tilstrækkelig hjælp når du har behov for det.
Jeg ser frem til at møde dig!