Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Maria, og jeg har netop færdiggjort min STX på Rybners Gymnasium, hvor jeg havde studieretningen samfundsfag A og matematik A. Jeg er en smilende, imødekommende og flittig person, som godt kan lide at møde nye mennesker. I min fritid interesserer jeg mig meget for musik, koncerter, mad samt at se film og serier.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe børn og unge med at forstå noget, de synes er svært, og samtidig være med til at give dem mere motivation og selvtillid i deres læring. Det motiverer mig at se, når en elev får en bedre forståelse af noget, som de tidligere har haft svært ved, og samtidig oplever succes undervejs.
Som tutor lægger jeg stor vægt på at skabe en god relation til eleven og nogle trygge rammer, hvor eleven føler sig godt tilpas og dermed tør stille spørgsmål og begå fejl. Jeg forsøger at tilpasse undervisningen til den enkelte, da alle lærer på forskellige måder. Jeg er god til at lytte og sætte mig ind i, hvad den enkelte elev har svært ved, så undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens behov.
Jeg ser meget frem til at møde dig!