Velkommen til min profil!
Du vil møde en tutor, der går op i at hjælpe med at lære og forstå. Når der er noget du ikke forstår, giver jeg ikke op før det giver mening for dig. Jeg har god erfaring med at forklare svære ting på forskellige måder.
Som underviser gør jeg meget ud at starte på et niveau som eleven forstår og bygge langsomt op herefter. Tingene bliver ikke sprunget over, hvis eleven tager lang tid om at forstå. Hvis noget er svært for eleven er min læringsmetode at gøre det virkelighedsnært ved at finde på måder jeg kan sammenligne opgaven med hverdagsfænomener. Det er vigtigt for mig, at det ikke er mig der laver elevens opgave ved at fortælle ordret, hvad de skal gøre, men at det i stedet er eleven selv, der skal byde ind. Jeg går op i at det er et muntert undervisningsmiljø, og at der også skal være plads til grin, selv når man skal lære.
Jeg kan hjælpe eleven med konkrete opgaver, at strukturere læringen, og lave planer for at komme igennem emner, hvor der er behov for støtte.
Lidt om mig; Jeg er en glad og smilende pige. Jeg kan godt lide at læse, bage, høre musik og gå ture, og så elsker jeg at være sammen med mine venner. Jeg blev student i sommers fra en STX-uddannelse, hvor jeg havde bioteknologi, matematik og fysik som studieretning. Jeg har i øjeblikket sabbatår og er lige kommet hjem fra en to-måneders rejse i Asien og Australien, så jeg er helt høj af gode nye oplevelser. Dog kan jeg ikke lade være med at komme til at savne at gå i skole, hvilket også er derfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor. Jeg er et stort ordensmenneske og gør meget ud af at have en plan over min undervisning.